Om mig
Min tilgang til behandling
Det er vigtigt for mig, at du føler dig velkommen og godt tilpas, at du oplever, at blive mødt med tillid og forståelse for det du kommer med, og der altid er RUM, tid og ro til samtale, undersøgelse og behandling.
Jeg sætter rammerne for, at du er med i hele processen, vi taler i øjenhøjde, og der er tid til spørgsmål og forklaring, så du selv får en bevidsthed og læring om egen krop, og de symptomer du kommer med. Det er en vigtig del af behandlingen, at du får en forståelse for din krops symptomer, reaktioner og sammenhænge, det vil også gøre det lettere for dig at finde ro.
Jeg arbejder med en holistisk helhedsorienteret tilgang. Kroppen er en levende og sammenhængende organisme, der med de rette vilkår evner at hele sig selv. Krop og hjerne kommunikerer og påvirker hinanden både bevidst og ubevidst. Alle kroppens strukturer påvirker hinanden og er afhængige af hinandens funktion. Fysiske og/eller psykiske ubalancer i kroppens systemer, nedsætter kroppens evne til at hele sig selv.
Ofte findes årsagen til smerter og problematikker et andet sted, end der hvor symptomerne opleves, derfor starter mine behandlinger altid med en afklarende samtale om fysiske og/eller psykiske symptomer, smerteproblematik, sygdoms- og skadeshistorik samt en grundig undersøgelse af kroppens systemer. Behandlingen bliver derfor altid individuelt tilrettelagt.
Målet med mine behandlinger er altid at optimere kroppens funktioner. Ved at behandle både symptomer og årsag hjælpes kroppen tilbage til sin naturlige balance hvor kroppens evne til at hele sig selv, får de bedste betingelser.
Behandling
Fysioterapi/Osteopati stud.
Behandlingsforløb starter altid med en afklarende samtale om fysiske og/eller psykiske symptomer, smerteproblematik, sygdoms- og skadeshistorik samt en grundig undersøgelse af kroppens systemer. Herefter afstemmes det efterfølgende behandlingsforløb.
Behandlingen tager udgangspunkt i en holistisk tilgang, hvor kroppens systemer, funktioner og sammenhænge ses som en helhed, der kommunikerer og påvirker hinanden.
Behandling uden henvisning
Du behøver ikke en henvisning fra lægen, for at starte et behandlingsforløb, da klinikken ikke er en del af den offentlige sygesikring og de pålagte tidsmæssige restriktioner. Derved er der altid ro og rum til den behandlingstid du har behov for.
Du får fortsat tilskud fra Sygeforsikring Danmark.
(133 kr. første behandling, 88 kr. pr. efterfølgende behandling)
Behandling via sundhedsforsikring
Du kan benytte din sundhedsforsikring, hvis den omfatter fysioterapi uden henvisning. Der kan også være andre forsikringer, der yder tilskud. Er du i tvivl, bør du kontakte dit forsikringsselskab. Du er også velkommen til at kontakte mig på kontakt@fysioterapeutisk-rum.dk
Akut behov
Ved akut behov for behandling kontakt mig på:
kontakt@fysioterapeutisk-rum.dk
opkald/sms +45 20 63 82 02
Altid hurtig svartid samme dag.
Book Online
Priser
Første behandling:
75 min. inkl. samtale, undersøgelse, behandling, vejledning og evt. hjemmeøvelser
750 kr.
(Tilskud fra Danmark 133 kr)
Opfølgende behandlinger:
60 min. inkl. opfølgende status samtale og behandling
750 kr.
(Tilskud fra Danmark 88 kr.)
Der tilbydes også samlede forløbspakker med rabat.